Pandelamper
Pandelamper
En pandelampe er uundværlig til jagt og friluftsliv, hvor den sørger for godt lys samtidig med, at du har hænderne frie. Hos Lyngs Jagtvåben finder du et bredt udvalg af forskellige pandelamper med varierende lumen, så du kan få et så kraftigt lys, som du ønsker. Tag et kig på modellerne her, og vælg en pandelampe, der passer til dine behov.
Sikker betaling
Gratis forsendelse over 499,-
14 dages returret
En absolut nødvendighed for dig, der elsker udeliv
Går du på jagt, aften eller nat, eller nyder du en måneskinstur ud i naturens mørke? Spørger du os, er en pandelampe uden tvivl noget af det vigtigste udstyr at pakke, hvis du skal være ude efter mørkets frembrud. Husk også ekstra batterier, så du ikke pludselig løber tør uden at kunne få lys i pandelampen igen.
Se også vores samlede udvalg af forskellige lygter her, der byder på både pandelamper og håndholdte lommelygter med mere.
Hvilken pandelampe skal jeg vælge?
Hvilken pandelampe, der er den rigtige for dig, handler i høj grad om, hvordan pandelampen skal bruges. Her er nogle af de ting, du med fordel kan overveje inden køb:
1: Hvor høj er lysstyrken (lumen)?
Jo højere lumenværdi en pandelampe har, desto skarpere lyser den. I vores udvalg finder du pandelamper med lysstyrke fra ca. 200 lumen og helt op til ca. 4000 lumen. På nogle modeller er det muligt at indstille lysstyrken, så du kan skrue både op og ned alt efter, hvad der passer bedst i den givne situation.
2: Hvor lang er batteritiden?
Selvfølgelig kan man altid pakke ekstra batterier med i tasken. Det er dog rarest, hvis pandelampen har en god batteritid, så du ikke skal tænke på at skifte batterier i tide og utide – noget, der er særligt frustrerende, hvis pandelampen pludselig går ud, imens du står i bælgravende mørke.
3: Hvordan er komforten?
Det er vigtigt, at din pandelampe er behagelig at bruge. Gå derfor gerne efter en model med justerbare remme, så du kan tilpasse den til dit hoved. En lav vægt på pandelampen er også med til at fremme komforten, så undgå de tungere modeller – især hvis du regner med at skulle bruge pandelampen i længere tid ad gangen.
Bestil din nye pandelampe online
Søger du en pandelampe af høj kvalitet? Så kan du trygt vælge en pandelampe fra vores udvalg. Har du spørgsmål til produkterne, så kontakt os – så guider vi dig til det rette køb, målrettet dine ønsker og behov.




















