0
0,00 kr.

Riffelremme

Riffelrem

Øg komforten under jagt med en riffelrem, der giver dig mulighed for at bære riflen over skulderen, så du har hænderne frie, når riflen ikke er i brug. Vi tilbyder riffelremme i flere længder, designs og materialer, så du kan finde den bedste riffelrem til dine behov her.

Sikker betaling

Gratis forsendelse over 499,-

14 dages returret

Styr på komforten under jagt

Går du på jagt med riffel, er en riffelrem helt uundværlig. Remmen sikrer ikke blot, at du kan have hænderne frie til håndtering af andet udstyr. Den mindsker også belastningen på dine arme og skuldre, så du undgår overbelastning og skader. Derfor anbefaler vi alle, der nyder at gå på jagt med riffel, herunder også salonrifler, at anskaffe sig en passende riffelrem i ordentlig kvalitet.

Hvordan vælger jeg den bedste riffelrem til mit behov?

Der er flere ting at tage stilling til, når du skal finde den bedste riffelrem. Du kan blandt andet overveje følgende:

1: Hvilket materiale foretrækker jeg?

Riffelremme fremstilles i flere forskellige materialer. Det mest almindelige er henholdsvis læder og neopren. Fordelen ved læder er, at det er et virkelig lækkert naturmateriale, der er både holdbart og klassisk. En ulempe ved læder kan være, at det bliver glat i vådt vejr og derfor kan være sværere at håndtere end en riffelrem i eksempelvis neopren. Læder er også typisk dyrere end andre materialer, der bliver brugt til fremstilling af riffelremme.

2: Hvilken størrelse på riffelremmen fungerer godt for mig?

Vores riffelremme findes i forskellige længder og bredder. Alt efter din højde, og hvor langt nede du ønsker, at riflen skal hænge fra din skulder, er der højst sandsynligt en bestemt længde, der vil fungere bedre for dig end andre. Nogle riffelremme kan justeres i længden og giver dermed en højere grad af fleksibilitet.

Ligeledes har bredden på riffelremmen betydning. En bred rem fordeler oftest vægten på riflen bedre end en tilsvarende smallere rem, der til gengæld typisk er lettere i egenvægt. Har du en meget tung riffel, eller tager du ofte på længere jagtture, er en bred riffelrem derfor at foretrække, imens en smallere rem kan være god til lettere rifler eller korte jagtture.

3: Ønsker jeg integreret opbevaring til riffelpatroner?

Det kan være smart at have alt udstyr lige ved hånden. Nogle af vores riffelremme har ekstra funktioner som eksempelvis holder til én eller flere riffelpatroner, så de er lette at få fat på, og du altid ved, hvor du har dem.

Gør jagtoplevelsen bedre med en rem til din riffel

En rem til riflen er uden tvivl noget af det vigtigste våbentilbehør, du kan anskaffe dig til jagt. Tag et kig på mulighederne, og køb din nye riffelrem her.